Åstrupvej 10, 9800 Hjørring - Tlf. 99671671 - E-mail: erhvervsraad@loekken-vraa.com 

Forside

Om Erhvervsrådet

Seneste

Arkiv

Oversigtskort

Byggegrunde i Løkken-Vrå Kommune

Eksport

Fiskeri - Kystfiskeri

Iværksætter

Jeg vil købe hus i Løkken-Vrå Kommune

Nyttige hjemmesider

Støtte- og Finansieringsmuligheder

Virksomheder

Virksomhedsrelevante

Foreslå et link

Forretningsudvalg

Repræsentantskabet

Liste over filer

Liste over billeder

0

Byhuse er populære som aldrig før


Top Nyheder


– men der mangler byggegrunde.

Sommerhusgrunde er på vej i hobetal og vil helt sikkert blive solgt uden de store problemer, men hvordan ser det ud helårsbeboelsen i Løkken?

Vi har spurgt 2 ejendomsmæglere i Løkken, Butikschef Jan Lorentzen Nybolig og Statsautoriseret ejendomsmægler MDE, Fritz Bredvig.

Begge ejendomsmæglere er enige om at de nye sommerhusgrunde er ventet med stor længsel. ”Vi sælger hovedsagelig sommerhuse og sommerhusgrunde, og de er ved at være en mangelvare”, udtaler butikschef Jan Lorentzen, som dog konkluderer at byhuse er blevet meget attraktive for dem, som ikke ønsker så stort et arbejde med vedligeholdelse.

Statsautoriseret ejendomsmægler Fritz Bredvig, har den samme holdning, men har 56 emner til salg. ”Vi har i øjeblikket travlt med både at sælge sommerhuse og byhuse, men når det gælder sommerhusgrunde har vi kun én enkelt, og det er et generelt problem, som vi står med”, udtaler Fritz Bredvig, som roser kommunen for sit arbejde, som umiddelbart har givet Løkken-Vrå Kommune flest sommerhusgrunde i Nordjylland.

Kundegruppen til sommerhuse i Løkken-området kommer ifølge de to ejendomsmægler-firmaer fra Sjælland, Midtjylland og er købestærke folk som har størstedelen af deres aktive karriere bag sig. Det er typisk folk som ønsker at tilbringe sit otium i skønne Natur-omgivelser, med de mange muligheder der er i Løkken. ”Løkken er bestemt ikke nogen fjern afkrog. Hvilke andre byer på 14-1500 har egen svømmehal, og det butiksudbud som findes i Løkken. Hvis man er til andet, er der ikke langt til de større byer som Hjørring og Aalborg”, udtaler ejendomsmægler Fritz Bredvig.

Hvad angår helårs beboelse, er der ikke det udbud, som kunne ønskes. ”Vi har ofte folk på venteliste til det rigtige byhus, som kan tage en hurtig beslutning. Og den forholdsvise negative omtale af Løkken, har ikke været nogen hindring. Men der mangler i øjeblikket grobund for tilflyttere, der er simpelthen ingen attraktive parcelhusgrunde til salg i Løkken”, konkluderer butikschef Jan Lorentzen.

Ifølge ejendomsmægler Fritz Bredvig, er det eksisterende udbud ikke nok til at dække de ønsker potentielle tilflyttere har. ”Hvis der kom en ny udstykning, med attraktive byggegrunde i Løkken, er det mit gæt at der over en periode på 2-3 år ville kunne sælges 50 grunde eller mere i Løkken”, siger ejendomsmægler Fritz Bredvig, som ser en voksende efterspørgsel efter huse på mellem 100-130 m2.

Nybolig mener, der skal nytænkning til for at tiltrække nye tilflyttere. ”Jeg tror vi skal tænke anderledes, og eventuelt satse på jordbrugsparceller eller lave boliger til den aldrende del af borgerne og lade de unge overtage de gamle huse”, siger butikschef Jan Lorentzen. Nybolig ser en tendens til at pengestærke folk fra de større byer køber et hus med henblik på senere at bosætte sig. ”Folk der flytter til Løkken forventer ikke at finde et arbejde i nærheden, men kører uden problemer gerne til Aarhus for at arbejde”, fortsætter Jan Lorentzen.

Både ejendomsmægler Fritz Bredvig og butikschef Jan Lorentzen Nybolig, mener dog godt, at der kunne være brug for en attraktiv udstykning i Løkken, hvor bl.a. børnefamilier kan bygge et hus på 150-170 m2, det er der et stigende behov for, lyder kommentaren fra begge.


Modtagers email:



Din email:






Glemt din adgangskode?

Registrér ny bruger

Resultater

Afstemninger
HI Messe 4.-7. september 2007
( 20.05.2007 )


Udarbejdet af Loxodonte
Based on eZ publish made by eZ systems