Åstrupvej 10, 9800 Hjørring - Tlf. 99671671 - E-mail: erhvervsraad@loekken-vraa.com 

Forside

Om Erhvervsrådet

Seneste

Arkiv

Oversigtskort

Byggegrunde i Løkken-Vrå Kommune

Eksport

Fiskeri - Kystfiskeri

Iværksætter

Jeg vil købe hus i Løkken-Vrå Kommune

Nyttige hjemmesider

Støtte- og Finansieringsmuligheder

Virksomheder

Virksomhedsrelevante

Foreslå et link

Forretningsudvalg

Repræsentantskabet

Liste over filer

Liste over billeder

0

Hydra Tech


Top Nyheder


Direktør Bent Sørensen, Hydra Tech, har igennem mange år interesseret sig for de asiatiske himmelstrøg, og har efter lang tids forberedelse nu etableret en fabrik i byen Suzhou, nær Shanghai.

”Der er 35 ansatte på fabrikken, som er fuldt beskæftiget. Ordre bogen bliver gradvist tykkere og tykkere, så vi er kommet godt fra start”, siger Bent Sørensen, der ofte er i Kina for at se til fabrikken.

Igennem den seneste tid er priserne, på Hydra Tech’s produkter, blevet reduceret med 20-25%, som et resultat af den øgede konkurrence på det europæiske marked. Men i Kina er situationen en anden. Lønnen er kun en tiendedel, af hvad den er i Danmark, og så er markedet oven i købet 3 gange så stort og på vej op af.

De kinesiske virksomheder’s produkter er billige, men lider, ifølge Bent Sørensen, af at være af dårlig kvalitet, så derfor er der ikke særlig stor handel med de ”rene” kinesiske virksomheder. Der er efterhånden mange amerikanske virksomheder i Kina, som kan levere en ordentlig kvalitet, det er bl.a. disse virksomheder, Hydra Tech bruger som underleverandører til fabrikken i Kina.

”De lave omkostninger, på alt hvad der skal til for at drive en fabrik i Kina i forhold til i EU, har gjort, at vi har genoptaget produktionen af små cylindre, som blev nedlagt i Vrå for 5 år siden", fortæller Bent Sørensen.

Bent Sørensen fortæller, at rør og stænger til de hydrauliske cylindre bliver lavet i Vrå og efterfølgende færdiggøres processen i Kina. ”Alt ”håndarbejde” og små billige enheder kan med fordel produceres i Kina, fordi omkostningerne er så lave”, siger Bent Sørensen, der også har opbygget en videnafdeling i Kina.

Det er selvfølgelig ikke uden problemer at etablere sig i Kina. Sproget er den første barriere, man støder på, men det er der ifølge Bent Sørensen råd for, da der er danske konsulenter, der har etableret sig i Kina, som kan forestå rådgivning omkring placering af fabrik og klare alt det administrative i forbindelse med de kinesiske myndigheder. ”Der er nogle kulturelle barrierer, som gør det meget svært at forhandle direkte. Kineserne vil gerne lære deres nye samarbejdspartnere godt at kende før de handler, og så er der det der med, at der ikke findes ja og nej, men kun noget der ligner ”måske”, i det kinesiske sprog”, fortæller Bent Sørensen, som påpeger, at det er nødvendigt med en kinesisk partner, hvis etableringen skal lykkes.

I Kina inddeler staten udenlandske virksomheder i 3 interessegrupper. A: Virksomheder som producerer noget, som kineserne ikke har i forvejen. Disse virksomheder får attraktive forhold, kan indføre maskiner m.m. skattefrit, og kan få moms tilbage. B: Virksomheder med et vist teknologiniveau, med et produkt som kineserne godt kan lave i forvejen. Virksomhederne i denne kategori kan indføre maskiner og råvarer, og har mulighed for at få moms tilbage. C: Virksomheder som kineserne ikke ser en fordel ved at få ind i landet. Disse virksomheder vil få utroligt svært ved at få lov til at drive virksomhed i Kina.

Der er krav til virksomhederne om, at 60 % af etableringsomkostningerne skal være kontant betalt, og så må resten godt være lånefinansieret.

Den fysiske afstand betyder, ifølge Bent Sørensen, ingenting, på grund af den teknologiske udvikling, og med fly tager det kun 9 timer.

Direktør Bent Sørensen har hovedsageligt haft positive oplevelser med at etablere sig i Kina, De kinesiske myndigheder har været meget effektive til at få bragt infrastrukturen i orden på rekord tid. ”Kina bliver en stærk økonomiskmastodont. En kendsgerning som Europa bliver nød til at forholde sig til, hvis vi skal bevare vores arbejdspladser”, afslutter Bent Sørensen.



Suzhou, nær Shanghai Suzhou, nær Shanghai

Modtagers email:



Din email:






Glemt din adgangskode?

Registrér ny bruger

Resultater

Afstemninger
HI Messe 4.-7. september 2007
( 20.05.2007 )


Udarbejdet af Loxodonte
Based on eZ publish made by eZ systems