Åstrupvej 10, 9800 Hjørring - Tlf. 99671671 - E-mail: erhvervsraad@loekken-vraa.com 

Forside

Om Erhvervsrådet

Seneste

Arkiv

Oversigtskort

Byggegrunde i Løkken-Vrå Kommune

Eksport

Fiskeri - Kystfiskeri

Iværksætter

Jeg vil købe hus i Løkken-Vrå Kommune

Nyttige hjemmesider

Støtte- og Finansieringsmuligheder

Virksomheder

Virksomhedsrelevante

Foreslå et link

Forretningsudvalg

Repræsentantskabet

Liste over filer

Liste over billeder

0

Vrensted Trappen - salget af trapper går forrygende godt over Internettet


Top Nyheder


Bjarne Svenningsen overtog Vrensted Tømrer og Maskinsnedkeri efter Morten Roden i 1980, og startede med én tømrersvend ansat ud over sig selv. På det tidspunkt var virksomheden en ganske almindelig tømrervirksomhed, som levede af alt forefaldende tømrerarbejde.

Allerede i 1980 begyndte Bjarne Svenningsen i det små at lave trapper, og det har udviklet sig meget kraftigt siden, således at virksomheden med tiden fik binavnet Vrensted Trappen.

Udover Bjarne Svenningsen selv og hustru Doris Svenningsen, har virksomheden i dag 4 svende og 4 lærlinge ansat. ”I øjeblikket vælter det ind med ordre på trapper så vi næsten ikke kan følge med, så det kan godt være at vi med tiden bliver nød til at ansætte flere folk”, siger tømrermester Bjarne Svenningsen, der har fået meget ros for at trapperne altid passer.

Produktionen af trapper har udviklet sig således at de i dag udgør ca. 20 % af virksomhedens omsætning, og tallet er stigende. ”Jeg ligger meget vægt på at det skal være kvalitet vi laver, og det der med at producere i serier, er ikke lige os. Det er meget mere spændende at lave trapper i forskellige mål”, siger Bjarne Svenningsen.

Vrensted Tømrer og Maskinsnedkeri bruger ikke de store midler på markedsføring. ”Mund til mund metoden har virket godt, og det er ofte mere værd, at kunden har fået en god oplevelse, end at der bliver lavet en eller anden reklame i et blad”, siger Doris Svenningsen.

For 4 år siden kom virksomheden på internettet, og siden har hjemmesiden udviklet sig således, at der i dag kan købes trapper direkte på internettet. ”Vi har fået lavet vores hjemmeside om for nylig, således at den er mere salgsorienteret, med nyt design osv. Det har betydet utroligt meget, og har gjort at vores salg af trapper er steget”, udtaler Doris Svenningsen, der må konkludere at alle kan finde ud af at lave en hjemmeside, men ikke alle en hjemmeside, som formidler det rigtige budskab. I januar- og februar-måned i år har der været henholdsvis 136 og 112 besøgende på hjemmesiden, og pr. 19 marts i år har der i måneden foreløbigt været 143 besøgende.

Cirka en fjerdedel af de trapper, som virksomheden har lavet i 2003 er blevet solgt over internettet, og internetkunderne stammer hovedsagligt fra Sjællandsområdet og nogle få fra Sønderjylland.

Vrensted Tømrer og Maskinsnedkeri er i gang med at færdiggøre et byggeri på 285 m2, som skal give en bedre arbejdsgang med trapperne. ”Det blev til for meget flytten med trapperne på den anden måde, så derfor besluttede vi os for at bygge til”, siger Bjarne Svenningsen.

I dag leveres trapperne til hele Danmark, men der har været en enkelt ordre til Frankrig.

Bjarne og Doris Svenningsen har et ønske om at trapperne med tiden skal udgøre 50 % af omsætningen, og ”der er ingen tvivl om, at Internettet bliver der, hvor vi kan se muligheden for at gøre det”, siger Doris Svenningsen, som har været utroligt positiv over Internettet.

Af andre specialopgaver har virksomheden leveret køjesenge til idrætscentre i Nørresundby, Skagen og Løkken, noget som også er kommet ved mund-til-mund markedsføring.

Bjarne Svenningsen Bjarne Svenningsen

Modtagers email:



Din email:






Glemt din adgangskode?

Registrér ny bruger

Resultater

Afstemninger
HI Messe 4.-7. september 2007
( 20.05.2007 )


Udarbejdet af Loxodonte
Based on eZ publish made by eZ systems