Fundet på: http://www.loekken-vraa.com/index.php/article/articleprint/34/
|
Fra ”Køkkenproduktion” til professionel industriproduktion – Hybena leverer store mængder af hybenpu
|
|
Top
Nyheder
Lene og Ole Pedersen blev i 1997, tilbudt at overtage familien Pedersens store hemmelighed omkring produktion af hybenpulver. Det var Ole’s bedsteforældre der for mange år tilbage startede produktionen hjemme i køkkenet for sjov, og begyndte at levere til venner og bekendte.
”Da mine bedsteforældre ikke kunne mere gik opskriften videre til min mor, som fortsatte med at lave det på fritidsbasis. Og da min mor i 1997 så ikke ville forsætte mere, blev jeg tilbudt det eftersom min søster ikke ønskede bruge tid på det”, fortæller Ole Pedersen. Ole var meget skeptisk, fordi kundegruppen højest var på mellem 30 og 40 personer, men Ole og Lene besluttede sig alligevel for at undersøge muligheden for at lave et levebrød ud af hybenpulverproduktionen.
Ole Pedersen fik lavet analyser af hybenpulveret, hvilket viste et 20 gange bedre indhold af vitaminer, mineraler, sporestoffer og flavoroider end det der ellers var på markedet, så der var basis for en nicheproduktion.
”Næste skridt var at kommercialisere produktet, så vi begyndte at lede efter et sted, hvor vi kunne avle vores egne hyben. Vi søgte på internettet efter egnede placering til vores produktion og det viste sig at jordbunden i Løkken var helt perfekt til hyben. Vi havde før været på ferie i Løkken så det var ikke fjernt for os at bosætte os i byen”, fortæller Ole Pedersen.
Fabrikken blev etableret i 2000 på Åsendrupvej i Løkken og kort tid efter blev der sat 35.000 planter i jorden. Der har foregået en større renovering af staldbygningen indvendigt, for at få skabt de ideelle produktionslokaler.
”Det var ikke nogen nem start, for vores naturlige kunder til hybenpulveret er Matas-butikker og helsekostbutikker. For at komme ind de steder, skal produktet først godkendes fra centralt hold, og med vores produkt var det var forholdsvis nemt”, siger Ole Pedersen, som i dag har Hybenas produkter stående i 90 % af alle helsekostbutikker og 40 % af alle Matasbutikker.
Ole og Lene tog ligeledes rundt i landet for at demonstrere deres hybenpulver, men da pulveret ikke umiddelbart kan spises, bagte de boller med det i. Bollerne blev en stor succes, og ved en tilfældighed kom udviklingschefen fra Bisca i Hjørring til at smage bollerne, hvilket skabte grundlag for et samarbejde.
I gennem et år rejste Ole Pedersen frem og tilbage for at prøvesmage over 70 forskellige opskrifter på kiks indeholdende Hybenas hybenpulver. ”Den endelige kiks skulle godkendes af ledelsen i København, og det blev den i foråret 2003, og det har vist sig at den er blevet en succes, hvilket vi kan se på størrelsen af de ordre som Bisca afgiver til os” forklarer Ole Pedersen, som også fortæller, at der bliver taget prøver af alt hybenpulver, som bliver sendt ud af fabrikken.
Hybena er i øjeblikket ved at blive færdigcertificeret som økologisk produktion.
Udover hybenpulveret, har Hybena fået lavet deres egen hybenbolsjer og kapsler med hybenpulveret samt hybenmarmelade, som bliver produceret af Fynbofoods i Vrå.
Produkterne bliver også solgt fra Hybena-butikken på Nørretorv i Løkken.
Hybena udvikler hele tiden nye produkter, og har lavet udviklingsplaner, som rækker et stykke ind i fremtiden, men alle har noget med helsekostprodukter at gøre til enten mennesker eller dyr.
Hybena
|