Fundet på: http://www.loekken-vraa.com/index.php/article/articleprint/3/-1/8/ |
Præsentation af Løkken-Vrå Erhvervsråd |
Løkken-Vrå Erhvervsråd er en forening af de erhvervsdrivende i Løkken-Vrå Kommune.
Løkken-Vrå Erhvervsråd er en forening af de erhvervsdrivende i Løkken-Vrå Kommune. Vi har 98 medlemmer fordelt på mange forskellige brancher og størrelser, dækkende hele kommunen.
Løkken-Vrå Erhvervsråd er åben for enhver virksomhed, borger eller forening i Løkken-Vrå Kommune, der ønsker at være medlem af Erhvervsrådet og på den måde deltage i erhvervsudviklingen i vores kommune.
Erhvervsrådet arbejder for alle brancher og virksomhedstyper i hele Løkken-Vrå Kommune.
Erhvervsrådet driver Erhvervskontoret, hvis arbejdsindsats spænder vidt:
1. Assistance til de bestående virksomheder i kommunen. Her hjælper vi med alt fra offentlige tilladelser, ansøgninger om tilskud/lån, eksport eller hvad der nu i øvrigt må være relevant for den enkelte virksomhed.
2. Hjælp til iværksættere med opstart af virksomhed, herunder basisrådgivning gennem NIN (Nordjysk Inværksætter Netværk) med mulighed for hjælp fra revisor, advokat, reklamebureau eller lign.
3. Gennemførelsen af projekter, der har erhvervsmæssig betydning direkte eller via en afsmittende effekt. Eksempler på dette kunne være etablering af Erhvervs- og Kulturcenter Løkkenstrand.
Principperne for rådets arbejde er, at indsatsen ikke koster noget for virksomhederne eller de privatpersoner, der benytter kontoret. Enkelte opgaver, der er meget omfattende, som f.eks. komplicerede ansøgninger om tilskud, medfører en beskeden brugerbetaling.
Så hvis du har et spørgsmål eller et problem, er du altid velkommen til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Løkken-Vrå Erhvervsråd
Løkkenstrand
Nørregade 28
DK - 9480 Løkken
+45 99 671 671