Fundet på: http://www.loekken-vraa.com/index.php/article/articleprint/11/-1/6/
|
Hvor DSB og Post Danmark ”giver op” – tager Tidemann Fragt over.
|
|
Top
Nyheder
Erhvervsbladet
Mogens Tidemann har igennem 33 år drevet en seriøs forretning, på et marked med stor konkurrence. Det har ikke altid været let, men høj kvalitet og leveringssikkerhed har givet Tidemann Fragt gode kort på hånden.
Det er ikke lang tid siden, at erhvervsbladet skrev en artikel om at Post Danmark hævede priserne på små pakker overfor virksomhederne, hvilket har givet anledning til utilfredshed hos mange virksomheder, hvor udgiften til afsendelse af gods er blevet en betydelig økonomisk belastning.
Dette har gjort virksomhederne mere opmærksom på det tilbud som Tidemann Fragt kan tilbyde igennem sit medlemskab af Danske Fragtmænd. ”Vi er en forholdsvis lille fragt virksomheder, og er meget lokalt orienteret”, siger Mogens Tidemann, som beskæftiger 14 ansatte i sin virksomhed.
Tidemann driver sin egen fragtcentral fra Vrå, hvor alt gods til og fra Vestvendsyssel koordineres. ”Vi har i gennemsnit 560 forsendelser om dagen. Men en forsendelse kan være lige fra en pakke til 10-12 paller”, fortæller Mogens Tidemann, der har 11 fragtbiler i forskellige størrelser.
Tidemann Fragt ejer en del af Aalborg Fragtcentral, der drives som et lukket aktieselskab for Danske Fragtmænd. Udover Aalborg findes der også centraler i Hjørring og Frederikshavn, som skal dække Nordjylland området. Mogens Tidemann har den fornøjelse at være formand for regionen. I øjeblikket er der byggeri af lagerhoteller for kr. 40 mio. i gang i Nordjylland.
Regionen har ansat en direktør til at varetage fragtmændenes interesser og handle store kontrakter på plads. Herunder er der et antal sælger, som tager sig af resten. For 1½ år siden overtog Danske Fragtmænd porteføljen efter DSB Gods og kan i dag kalde sig markedsledende i Danmark, indenfor transport af gods.
Danske Fragtmænd, og herunder også Tidemann Fragt, tilbyder kunderne dag til dag levering, men kan i specielle tilfælde levere samme dag. Herudover er der også mulighed for at få leveret godset om natten, hvilket Tidemann Fragt gør til ca. 50 adresser hver nat.
En yderligere service overfor kunden er at forsendelsen kan følges via Internettet, så kunden altid kan se i hvilken bil forsendelsen befinder sig.
I dag findes der 180 fragtmænd i Danmark, og alle er medlem af en sammenslutning som den Tidemann tilhører. ”Det er en tryghed, at tilhøre en sammenslutning, også for at kunne forhandle på et helt andet niveau, end vi selv kan. For os er det meget vigtigt, at bilerne aldrig kører tomme”, siger Mogens Tidemann, som indrømmer at det vil kræve hår på brystet at skulle starte en fragtmandsforretning op i dag.
Også indenfor fragtvirksomhed, får EDB en større og større betydning, og specielt i den branche kan EDB’en ifølge Mogens Tidemann være med til rationalisere driften.
Mogens Tidemann tager sig i dag mest af at koordinere sin fragtrute, men står altid stand-by hvis nogen skulle blive syge. ”Det er utroligt vigtigt at alt kører som det skal fra morgenstunden, så jeg bruger mine kræfter på at få sendt mine chauffører afsted fra Aalborg”, afslutter Mogens Tidemann.
Alt transport på ruten koordineres fra kontoret i Vrå
|